JORDBÆRMOUSSE MED MANDELCRUMBLE

Oprettet d.

JORDBÆRMOUSSE MED MANDELCRUMBLE

Til 6 personer:

450 g jordbær

75 g flormelis

3 blade husblas

2 1/2 dl piskefløde

 

100 g smør

100 g mandelmel

100 g sukker

100 g hvedemel

 

Opskriften er hentet fra Arlas opskriftsamling, men tilføjet en mandelcrumble, der virkelig sætter prikken over i'et. Moussen kan sagtens laves dagen før, men skal som minimum have et par timer i køleskabet. 

Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min. Rens jordbærrene og tag 75 g (ca. 6 stk) fra til pynt. Blend de resterende jordbær med flormelis til en ensartet puré. Tag husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt det i en skål over vandbad. Rør lidt jordbærpuré i den smeltede husblas og vend husblassen i den resterende jordbærepuré. Pisk fløden til et let skum og vend det forsigtigt i jordbærpuréen. Fordel moussen i 6 glas (à ca. 2 dl) og stil dem tildækkede på køl i ca. 2 timer. 

 

Mandelsrumble: det kolde smør smuldres i mel og sukker. Blandingen hældes på en bageplade med bagepapir, der sættes i ovnen ved 175 grader i 15 - 20 minutter (hold øje med det og rør gerne i det undervejs). Crumblen skal være kold, når den drysses over moussen - og man gør det først lige, når den skal serveres. Pynt derefter med enten et helt jordbær eller skiver af jordbær.