Rødvinsmarinerede svesker

Oprettet d.

Rødvinsmarinerede svesker

RØDVINSMARINEREDE SVESKER – nok til et stort sylteglas

 

En herlig vinterdessert, der kan serveres med flødeskum, fed creme fraiche eller en skefuld god vaniljeis.

500 g svesker
50 cl lunken te
½ appelsin, ikke overfladebehandlet
½ citron, ikke overfladebehandlet
1 vaniljestang
50 cl rødvin
1 kanelstang
250 g sukker

Læg sveskerne i en sigte og skyl dem med vand. Læge dem i en skål og overhæld dem med den lunkne te. De skal trække mindst 2 timer. Derefter vasker og tørrer man den halve appelsin og citron. Riv citrusfrugterne, uden at man kommer ind til det hvide og pres dem. Skær vaniljestangen igennem på den lange led. Hæld vinen i en gryde og tilsæt kanel, vanilje, sukker, citrusskal, 2 spiseskefulde appelsinsaft og en teskefuld citronsaft. Lad det komme op til kogepunktet, mens man rører konstant for at opløse sukkeret helt. Så hælder man sveskerne i en sigte, så teen drypper af, hvorefter man hælder dem op i vinblandingen. Man kommer låg på gryden og lader dem trække 24 timer i køleskabet, før de skal spises.