Orangesauce til risalamande

Oprettet d.

Orangesauce til risalamande

Den klassiske kirsebærsauce til risalamanden er der bestemt ikke noget galt med. Men alligevel kan det være sjovt med forandring, og denne variant blev særdeles vel modtaget ved et af vores vin og tapas-arrangementer. Opskriften passer til 4-5 personer.

Ingredienser:

revet skal af 2 økologiske appelsiner

saft af 4 appelsiner

saft af 2 mandariner

ca. 100 g rørsukker

Solera - dejlig gylden sydfransk dessertvin, som vi forhandler

 

Man kommer saft, skal og sukker i en gryde og koger det op under omrøring, indtil sukkeret er smeltet. Dernæst skal saucen koges ind uden låg og ved middel, måske endda kraftig, varme. Der går 30-40 minutter, før den er jævn, og den må gerne nærme sig det karameliserede. Men hold godt øje med den, for det går lige pludselig stærkt! Når saucen er tyk tilsætter man så meget Solera, at det kan fornemmes i smagen og giver en sauce, der er lidt tyndere, men stadig tyktflydende.