Fransk æblegalette med rosmarin

Oprettet d.

Fransk æblegalette med rosmarin

Opskriften er Claus Meyers - og med tydelig fransk inspiration. Den rækker til én tærte (ca. 22 cm).

Ingredienser:

200 g butterdej

125 g frisk flødeost

100 g rørsukker

1 æg

1 1/4 dl piskefløde

kornene af én stang vanilje

2-4 æbler - helst med noget syre

2 spsk sukker

1  kvist rosmarin plukket i nåle

2 spsk abrikosmarmelade.

 

Det er meget vigtigt at bruge en kvalitetsbutterdej lavet på smør. Jo bedre dej - desto bedre resultat!

Rul butterdejen ud til 2 m tykkelse og beklæd en form på 22 cm med den, sådan at dejen hænger lidt ud over kanten.

Pisk flødeosten til en glat masse med rørsuker, æg, piskefløde og vanilje og hæld det op i formen.

Bevar skrællen på æblerne og skær dem i tynde både, som fordeles oven på ostemassen i et cirkelformet mønster. Drys med 2 spsk sykker og rosmarinnålene.

Bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 1/2 time til den er gennembagt. Tag den ud og smør abrikosmarmeladen på kagen. Sæt den derefter tilbbage i ovnen i ca. 5 minutter, til marmeladen er smeltet og kagen glinser.