Denne måneds opskrift: Bagt laks med tatarsauce
Dejlig forret - eller hovedret, alt efter humør. Man kan bage en helt lakseside eller mindre stykker, og det er virkelig nemt. Man pensler et ildfast fad med lidt olie, lægger laksen med skindsiden nedad og pensler dernæst laksekødet med god olivenolie og krydderier. Jeg valgte sidste gang bare at bruge friskkværnet peber og vores kryddersalt med timian og rosmarin, men der er masser af andre muligheder. Fadet skal stå i ovnen ved 175 grader i 20 - 35 minutter - alt efter fiskens størrelse. Det er vigtigt, at den ikke bliver tør, så tag den ud og check den efter 20 minutter.
Hertil en enkelt tatarsauce: 2 1/2 dl græsk youghurt, 10% røres med en håndfuld dild, lidt sennep, en god vineddike og lidt olivenolie. Man kan også tilsætte kapers og cornichoner - alt efter, hvor godt man kan lige det syrlige bid. Hertil lidt salat og noget godt brød - et voilà!